RAPPORTEN FRA JERNBJERGET
(2004)
Report From Iron Mountain er et stykke rammende, foruroligende og tidløst politisk satire. Eller et lækket regeringsdokument forklædt som satire, alt efter hvem man spørger. Om den er ægte eller ej, er ikke det vigtigste. Her er historien om RFIM.
Af Rasmus Folehave Hansen
Baggrund
For ikke så længe siden sad jeg og klikkede rundt i forlaget Loompanics’ internetkatalog, som i øvrigt varmt kan anbefales. Her finder man bøger om så nyttige emner som forfalskning af i.d., fremstilling af methamfetamin eller hvordan man starter sit eget land. Blandt titlerne lagde jeg især mærke til én: Everything You Know is Wrong af Russ Kick. Forestil dig hvad bogen handler om, og forestil dig nu at du lever i en verden, hvor den nyhedsstrøm du opbygger meninger og tager stilling ud fra, er tilpasset nogle enkelte interessegruppers behov. Du bliver holdt på en need-to-know basis, og som man siger på engelsk; you don’t need to know. Den amerikanske professor i lingvistik, Noam Chomsky, skriver:
”…det verdensbillede der præsenteres for offentligheden har kun den fjerneste lighed med virkeligheden. Sagens kerne er begravet under konstruktion på konstruktion af løgne.”
Officielt eksisterer censur ikke i den fri presse, men ved at øve indflydelse i de indledende faser af nyhedsstrømmen, kan de som har viljen og magten til det, bestemme hvilke sager der overhovedet skal tages op af medierne. Ensretningen er så total, at det bliver sværere og sværere at tænke selvstændigt, at gå mod strømmen og ytre sig uden for den fastlagte diskurs. Det er her, krig bliver til intervention eller konflikt, hvor modstandskamp bliver til terrorisme og dissens bliver til konspirationsteori. Denne ensretning af masserne er kun en del af det store billede; en almægtig elites ambition om uanfægtet verdensherredømme. Alle væsentlige historiske begivenheder følger planen nøje; intet overlades til tilfældigheder. Krig er ikke den yderste konsekvens af diplomatiske eller politiske konflikter, men nøje tilrettelagte begivenheder der tjener et formål som kun kan overskues af dem der sidder i toppen af den pyramideformede struktur. Men der findes en disciplin som bevæger sig uden om den mediestyrede diskurs, en disciplin som er dedikeret til at sammenkæde verdenshistoriens mørkeste begivenheder til et alternativt, dystopisk verdensbillede. Denne disciplin kaldes konspirationsteori. Report From Iron Mountain er en brik i puslespillet. Der er mange brikker, og der er mere end fire hjørner.
Jernbjerget rapporterer
I 1967 udgav det Amerikanske forlag Dial Press en bog med den bombastiske titel Report From Iron Mountain on the Probability and Desirability of Peace. Den foregav at indeholde en rapport udarbejdet af en af Kennedy-regeringen nedsat kommission, the Special Study Group, bestående af topfolk fra forskellige akademiske discipliner. Kommissionens opgave var at vurdere de økonomiske, politiske og sociologiske aspekter af krig. De skulle se på muligheden for en verdenssituation uden væbnede konflikter og tage stilling til, hvorvidt en sådan situation overhovedet ville være ønskværdig.
Journalisten Leonard C. Lewin forklarer i forordet hvorledes han har fået rapporten af John Doe, en anonym professor i samfundsvidenskab på et større amerikansk universitet, som har siddet i kommissionen. Af samvittighedsgrunde, men uden sine kollegers samtykke har han valgt at offentliggøre rapporten.
RFIM er affattet i et nøgternt, værdiforladt sprog, som ikke lider under moralske kvababbelser, for eksempel når den konstaterer at krig er den primære drivkraft i samfundet, at krig ikke er en funktion af konflikt, men snarere at krigsapparatet holder sig i gang ved at accelerere eller ligefrem iværksætte konflikter. Rapporten behandler krig i to forskellige former; den aktive, åbenlyse form for krig som tjener nationale interesser gennem selvforsvar eller angreb. I denne kontekst er krig den vigtigste nationale markør, uden hvilken ideen om nationalstaten bliver absurd. Mere interessant er imidlertid rapportens behandling af krigens skjulte funktion. Ifølge RFIM er det et væsentligt, men ofte overset faktum at samfundets stabilitet og borgernes accept af regering og autoritet beror på tilstedeværelsen af en troværdig og tilstrækkeligt frygtindgydende trussel. Med andre ord, samfundets stabilitet bygger på frygt:
”Eksistensen af en accepteret ekstern fjende er nødvendig for det sociale sammenhold, såvel som for accepten af politisk autoritet. Truslen skal være troværdig, den skal være af et omfang der er proportionelt med det truede samfunds kompleksitet, og den skal synes at påvirke hele samfundet.”
Rapporten konkluderer at fred, om end ikke teoretisk umulig, ikke vil være gavnlig for et samfund der ønsker at forblive stabilt. Den stabiliserende funktion krigsapparatets astronomiske forbrug har på økonomien, vil ikke kunne erstattes tilfredsstillende. Som erstatning for krigens sociale kontrolfunktion, foreslår kommissionen en form for slaveri i moderne og eufemistisk form, baseret på tidligere raceundertrykkende systemer. Ydermere konkluderer den, at i tilfælde af fred, vil det være absolut nødvendigt for en statsmagt, der ønsker at bevare kontrollen med samfundet og befolkningen at konstruere et tilstrækkeligt truende fjendebillede.
Her kommer ideen om syndebukke ind i billedet. Traditionen går tilbage til det jødiske sonoffer, hvor ypperstepræsten projicerede alle samfundets synder over på en buk og sendte den ud i ørkenen til en sikker død blandt rovdyrene. Når denne idé føres helt til ende, kan den anvendes i konstruktionen af en ekstern fjende der skal skabe sammenhold gennem frygt, og til at identificere en indre fjende fra egne rækker som kan stigmatiseres og ofres på retfærdighedens bål. Den amerikanske psykiatriprofessor Thomas Szasz skriver i sin bog, Our Right to Drugs:
”I manglen på de sædvanlige årsager til at folk samles som nation, falder vi vanemæssigt tilbage på den mest primitive, men mest vedvarende basis for gruppesammenhold; at udpege syndebukke.”
Og med Randolph Bournes ord:
”Krig er Statens gode helbred. Krig sætter automatisk gang i de kræfter som kræver konformitet og passioneret samarbejde med Regeringen, så de kan presse de mindretal og individer til lydighed, der savner flokmentalitet.”
Lad os se på den amerikanske War on [some] Drugs, som på flere måder aktualiserer RFIM. The War on Drugs er et projekt der bæres af den velkendte amerikanske krigsretorik: Det vi ikke kan lide, som strider mod vore interesser, er fjenden, og fjender skal bekriges. Det åbenlyse problem i forhold til denne retorik, er at krigen ikke føres mod stoffer som sådan, men mod nogle mennesker der sælger og bruger nogle bestemte stoffer. Præcis som begrebet krig mod fattigdom kan vise sig at dække over en krig mod de fattige. The War on Drugs underminerer grundlovssikrede borgerrettigheder, den skaber beskæftigelse og afsætning af materiel, den maler et diffust fjendebillede via propaganda, den koster de amerikanske skatteydere 37 milliarder dollars årligt, og den kræver millioner af ofre. Som følge af denne demokratiets yderste konsekvens sidder cirka to millioner, hovedsageligt ikke-hvide mennesker i fængsel i USA. Heraf er næsten tres procent dømt for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Den private fængselsindustri er en hastigt voksende sektor i USA. En industri som lever rigtig godt af the War on Drugs. Firmaet Wackenhut, der indtil for nyligt ejedes af Falck-koncernen, er et af dem. Eftersom fængselsfirmaerne skal konkurrere på det fri marked, skal fængslerne drives så billigt som muligt. Dette betyder for eksempel at fangerne sidder i deres celler 23 timer i døgnet, mens de afsoner deres obligatoriske minimumsstraffe på fem, ti eller femten år.
Er der en klokke der ringer?
Rapporten lever videre
Bogen pådrog sig en hel del opmærksomhed i pressen da den udkom. I lang tid blev det diskuteret om den var ægte eller ej, samt hvem der i givet fald havde bestilt og udarbejdet den. Den prominente økonom John Kenneth Galbraith satte sit gode navn og rygte bag rapportens autenticitet; journalister ringede til deres kontakter i Det Hvide Hus, som nægtede ethvert kendskab til rapporten, men uden at kunne afvise at den var bestilt af et af de andre regeringsorganer.
I 1972 syntes Lewin at spøgen havde varet længe nok. Han udsendte et officielt dementi, hvori han afslørede rapporten som et stykke veludført politisk satire.
Men historien om RFIM stopper ikke her. Den havde haft fem år til at cirkulere, blandt andet i de kredse hvor den blev taget dybt alvorligt og hvor Lewins dementi betragtes som et stykke misinformation, som damage control fra myndighedernes side. Bogen blev bootlegget af en amerikansk højreradikal organisation, The Liberty Lobby, og distribueret som et ægte, lækket regeringsdokument. Den kom til at indgå i det ideologiske bibliotek sammen med The Turner Diaries og De Ældste Vise af Zions Protokoller. Protokollerne er for jødedommen hvad RFIM er for USA: En sindrig plan for verdensherredømme efter del-og-hersk pricippet, udarbejdet af Det Store Råd Sanhedrin, jødedommens øverste autoritet. Protokollernes autenticitet er omdiskuteret, nøjagtigt som det er tilfældet med RFIM; nogle mener at den er skrevet i Rusland i slutningen af 1800-tallet som et led i smædekampagne mod det jødiske folk. Andre mener at Protokollerne er hvad den giver sig ud for at være; en jødisk elites hensynsløse plan for en ny verdensorden, skabt gennem krig og kaos.
Mød Anthony Grigor-Scott, kristen præst og bestyrer af websiden biblebelievers.org.au. Grigor-Scott repræsenterer mødet mellem radikal gammeltestamentlig eksegese og konspirationsteori; en sprængfarlig kombination. Jeg gengiver her et sammenklip af vores korrespondance.
Christian greetings in the precious Name of our Lord Jesus Christ.
Ordet konspirationsteori bliver brugt latterliggørende og hånligt. Det antyder at personer, der tror på at visse handlinger, udført af regeringer eller andre organisationer er del af en sammensværgelse, er paranoide, ude af balance og nogle man ikke bør lytte til. Men det, den brede offentlighed er blevet trænet til at acceptere som sandhed, historie, religion og traditioner, er selve konspirationen; en løgn. Det offentligheden er trænet til at se som konspirationsteori, viser sig derimod ofte at være sandheden.
Med hensyn til ægtheden af RFIM, holder jeg mig til Henry Fords kommentar til ægtheden af De Ældste Vise af Zions Protokoller. Han svarede: ”Det eneste jeg kan sige om Protokollerne, er at de passer med hvad der foregår. De er seksten år gamle og de har passet til verdenssituationen indtil nu.”
Hvis du læser den nøje tilrettelagte propaganda i aviserne, vil du opdage at de trusselsbilleder der anbefales i RFIM for at manipulere verdens befolkning, udgør dagens nyheder. For eksempel forurening af miljøet, kollisioner med kometer, rumvæsener, vandmangel, klimaændringer, huller i ozonlaget, udryddelse af arter, vedvarende krig for vedvarende fred, gældsslaveri, narkotika, fødselskontrol, fiktive fjender som den CIA-ansatte Osama bin Laden; Bush seniors tidligere forretningspartner, Saddam Hussein; Gaia-gudinden, humanisme, New Age religion, etc. Det som engang var nogle chokerende forslag, er nu virkelighed.
Yours sincerely in the love and service of our Lord Jesus Christ.
Your brother-in-Christ,
Anthony Grigor-Scott
Niels Bjerre Poulsen er lektor i amerikanske studier ved Handelshøjskolen i København. Vi mødes på Paludans bogcafé for at tale om RFIM og konspirationsteori i almindelighed. I modsætning til Grigor-Scott mener han at det meste konspirationsteori er noget uvederhæftigt bras; et virvar af cirkelbeviser og sløret logik.
Vi begynder ved det politiske klima i tiden omkring RFIMs tilblivelse:
NBP: I bogen the Pentagon Papers afslørede Daniel Ellsburg at man mere eller mindre havde forfalsket de nordvietnamesiske angreb i 1964 som førte til at den amerikanske kongres gav præsident Johnson frie hænder til at gøre hvad han anså for nødvendigt i Vietnamkrigen. Afsløringen af Pentagon Papirerne i 1970 og at der havde været en sådan lækage, gjorde Nixon paranoid, hvilket mundede ud i Watergate-affæren, hvor det kom frem at han havde ladet sine politiske modstandere aflytte. Efterretningstjenesternes rolle i sagen førte til indskrænkninger af CIA og FBIs beføjelser, de samme beføjelser som nu efter 11.september er blevet givet tilbage igen. Justitsministeren, John Ashcroft, foreslår nu en yderligere slækkelse af reglerne. Man kan sige at RFIM er et typisk produkt af det politiske klima der var i slutningen af 60’erne. Den var skrevet af venstrefløjsfolk som en joke, men ikke desto mindre ramte den åbenbart en nerve, eftersom Lyndon Johnson blev fuldstændig rasende og var parat til at tro at regeringen faktisk havde bestilt den rapport.
Hvad mener du om rapportens efter min mening vigtigste punkt; krigens politiske og sociale kontrolfunktion?
NBP: Personligt tror jeg ikke, at det forholder sig sådan. Ganske vist kan der være noget rigtigt i, at krig er et stort beskæftigelsesprojekt der kan motivere udenrigspolitikken, men jeg synes også, at det er en meget mekanisk opfattelse der ikke tager højde for moralske spørgsmål. Jeg kan ikke se at der ikke er andre funktioner, om det så er kampen mod fattigdom eller forurening eller andet som kan tjene de samme formål.
RFH: Det er jo netop hvad RFIM foreslår…
NBP: Der er selvfølgelig noget i hele den tanke om fjendebilleder, men i sidste ende tror jeg ikke på den som den determinerende faktor for statens måde at legitimere sig på. Men der er nogle ideologer omkring præsident Bush der så 11.september som en mulighed for at mobilisere vælgere der ellers ikke var interesserede i udenrigspolitiske eventyr som det vi ser i Irak.
RFH: Lige som Pearl Harbour?
NBP: Ja, men World Trade Center havde efter alt at dømme ikke noget at gøre med Irak. Alligevel sagde Donald Rumsfeld, fire timer efter angrebet, at nu ville man gå efter Irak. Da man ikke kunne lave en forbindelse mellem Al-Qaeda og Irak, gik man væk fra det, men tog det symptomatisk nok op igen. Hvis ikke man sagde Al-Qaeda, sagde man Al-Qaeda-lignende organisationer. Ideen om at USA skulle blive sikrere af at gå i krig mod Irak er jo meget tvivlsom, for at sige det mildt.
Pax Americana
Jeg er ked af at sige det: Den verden du forestillede dig i starten af artiklen er ikke bare et produkt af din fantasi eller mine instruktioner; det er nogenlunde sådan, den verden vi lever i er skruet sammen. En verden, hvor USA og England ikke længere synes at være på hverken din eller min side; hvor du skal være på mærkerne når du læser avisen eller ser tv; hvor regeringer og deres forlængede arme ikke går af vejen for at udpege en fjende og ødelægge den, hjulpet på vej af en velsmurt propagandamaskine der sikrer befolkningens opbakning.
Det ville være rart ikke at tro på nogle af disse ting, men et minimum af research får illusionen til at briste. Har man først sat sig ind i USAs generalieblad over udenrigspolitiske ugerninger som dets engagement i Indokina, El Salvador, Guatemala og Panama; CIAs rolle i kidnapninger, dødspatruljer og kokainsmugling; indenrigspolitiske forhold som The War on Drugs, selvfinansierende politikorps og den private fængselsindustri, er der pludselig ikke så langt til RFIM. Rapportens konklusioner synes ikke at ligge langt fra den realpolitiske tænkning, præget af total foragt for den offentlige mening man for eksempel finder hos de storpolitiske tænketanke og strateger omkring den amerikanske regering. Og det er netop det ubehagelige ved den; hvad enten man opfatter den som satire eller the real thing, er den svær at ryste af sig. Den amerikanske regering og dertil knyttede organisationer har udsendt adskillige rapporter, der er lige så skræmmende som RFIM. For eksempel rapporten Rebuilding America’s Defenses, udgivet af en organisation der kalder sig noget så uhyggeligt som The Project for the New American Century. Folk som Donald Rumsfeld, Dick Cheney, Jeb Bush og Paul Wolfowitz, alle personer som nu indtager nøglepositioner i Bush-administrationen, er eller har været tilknyttet PNAC. Rapporten fra september 2000 er intet mindre end en plan for et overmægtigt, amerikansk imperium, hvis strategiske mål, med rapportens egne ord er ”At bevare Pax Americana.”
Uden på nogen måde at lægge fingrene imellem, fastslår rapporten at
”På nuværende tidspunkt har USA ingen global rival. Amerikas overordnede strategi bør rettes mod at bevare denne fordelagtige position så langt ind i fremtiden som muligt.”
Et mål som skal sikres ved
”at [USA må] bevare og udvide sin position som global leder ved at fastholde de amerikanske styrkers militære overlegenhed.”
PNAC-rapporten diskuterer også udviklingen af nye våben og ser frem mod fremtidens krigsførelse: ”For at bevare amerikansk militær overlegenhed i de kommende årtier bør Forsvaret eksperimentere aggressivt med nye teknologier og operationelle koncepter, og søge at udnytte den fremvoksende revolution inden for militære affærer.(…) Ammunition vil blive mere nøjagtigt, mens nye angrebsmetoder, elektroniske og ikke-dødelige kemiske, vil blive lettere tilgængelige. (…) Kamp vil sandsynligvis finde sted i nye dimensioner: i rummet, i cyberspace og måske i mikrobernes verden.”
Hvad den sidste sætning indebærer, tør jeg slet ikke tænke på. Lad os slutte med et citat fra PNAC-rapporten, der virkelig trækker tænder ud og som på sin egen morbide måde pludselig blev højaktuelt 11. september 2001:
”Ydermere vil transformationsprocessen[af militæret], selvom den medfører revolutionerende ændringer, sandsynligvis blive langstrakt i fraværet af en katalyserende, katastrofal begivenhed som et nyt Pearl Harbor.”
Pis.
Infobox:
Rebuilding America’s Defenses: www.newamericancentury.org
Report From Iron Mountain: www.davidicke.net/tellthetruth/research/iron1/html
National Security Strategy for the United Sates: www.whitehouse.gov/nsc/nssall.html
Strategic Energy Policy Challenges for the 21st Century: www.rice.edu/projects/baker/Pubs/workingpapers/cfrbipp_energy/energytf.htm
Nuclear Posture Review:www.globalsecurity.org/wmd/library/policy/dod/npr.htm
Anthony Grigor-Scott: www.biblebelievers.org.au
Noam Chomsky: Manufacturing Consent
William Blum: Killing Hope: U.S. Military and CIA Interventions Since World War II
John Pilger: New Rulers of the World
Thomas Szasz: Our Right to Drugs
Leonard C. Lewin: Report From Iron Mountain
No comments:
Post a Comment